Kamp
Referat

B.93 –
— B.93

Fuld tid

-
-
Afsked med Ahmed Daghim

Afsked med Ahmed Daghim

B.93 og Ahmed Daghim forlænger ikke samarbejdet efter kontraktudløbet denne sommer.

Resultat: -
Spillested:
Dato:
Tilskuertal:

Efter tre år i den hvide trøje er det tid til at sige farvel til Ahmed Daghim, der stopper i B.93

Ahmed har gennem tre sæsoner været en stærk profil både på og uden for banen – ikke mindst i oprykningssæsonen, hvor hans offensive kvaliteter var med til at sikre pladsen i 1. division.

Efter en længere skadespause har Ahmed arbejdet benhårdt for at komme tilbage, og det er lykkedes.

Ahmed nåede at komme tilbage i sæsonafslutningen og være en del af kamptruppen igen og har været med i hele opstarten til indeværende sæson. På trods af det, bliver det et farvel for nu.

Administrerende direktør i B.93 Copenhagen ApS, Christian Engell, udtaler:

– Ahmed er en spiller og menneske, som gør ekstra ondt at sige farvel til.

- Det skyldes ikke mindst at han er et ærligt menneske, der står stærk i sig selv og bidrager med meget mere end spillet på banen. 

- Derudover er Ahmed også bare en rigtig god fodboldspiller.

- Og på trods af at en del af tiden i 93´s blev påvirket af skader, er vi meget taknemmelige for den dedikation og energi, Ahmed har givet til B.93 i de tre år, han har været her.

Ahmed Daghim udtaler:

- Jeg er taknemmelig for mine tre år i B.93. Det har været en klub, hvor jeg har følt mig hjemme, både som spiller og som menneske. Jeg har mødt mange fantastiske mennesker, og jeg vil især huske fællesskabet, fansenes støtte og de store øjeblikke.

- Jeg vil altid huske oprykningssæsonen. det står som noget helt særligt. Det var et hold fyldt med vilje og sammenhold, og jeg er stolt over at have været en del af den rejse.

- Tak til holdkammeraterne, trænerstaben og alle omkring klubben – og især til fansene. Jeres opbakning har betydet mere, end I aner. Nu er det tid til at kigge fremad, men B.93 vil altid være en del af min historie og en klub jeg holder meget af.

I alt nåede han 54 kampe og scorede fem mål i den hvide trøje, ligesom han repræsenterede Palæstina på U23-landsholdet under opholdet i B.93.

Vi ser frem til at følge Ahmed i hans videre karriere.