

Billetinfo til pokalkampen mod Brøndby
Information om billetter til Brøndby-kampen
Kære B.93’ere,
Onsdag den 24. september kl. 20.45 venter en historisk aften, når vi møder Brøndby IF i pokalturneringen på Sundby Idrætspark. Efterspørgslen på billetter har været enorm, og vi glæder os til at opleve et udsolgt stadion fyldt med B.93-fans, der bakker holdet op.
Vi vil gerne være helt åbne omkring, at vi til denne kamp har valgt at justere billetprisen for voksne til 149 DKK. Beslutningen hænger sammen med to forhold:
- Den store interesse for kampen.
- Den økonomiske udfordring, det har været – og fortsat er – at spille i Sundby Idrætspark i stedet for på vores eget Østerbro Stadion.
Vi ved, at prisændringer altid kan være svære, men vi håber, at I vil stå sammen med os i denne beslutning. Den giver os bedre muligheder for at udvikle klubben - både på og uden for banen - og dermed skabe endnu flere store oplevelser i fremtiden.
Tak for jeres støtte og forståelse. Vi glæder os til at se jer til en uforglemmelig aften i Sundby.
Hent din billet til kampen her.
Obs: Medlemmer af fanklubben kan købe billet til sædvanlig pris. Kontakt B.93 Fanklub formand, Brian Nehm, for nærmere info på nehm88@yahoo.dk.
Foto: Jeppe Wermuth.