

Bliv scout i B.93
I B.93 søger vi en dedikeret og fodboldinteresseret person med stor scout-erfaring og/eller personer, der ønsker at tage deres første skridt ind i fodboldbranchen som scout
B.93 tilbyder hermed en enestående mulighed for at få foden indenfor i fodboldbranchen, hvor du kan opleve et professionelt miljø og samtidig udvikle dine scoutingkompetencer.
I B.93 søger vi dig, der som dedikeret og fodboldinteresseret person ved siden af dit arbejde eller dit studie, har mod på at investere 5-10 timer ugentligt i B.93 og i din egen udvikling som scout.
Vi søger både personer med stor erfaring og/eller personer, der ønsker at tage deres første skridt ind i fodboldbranchen som scout.
De første 12 måneder vil være ulønnet.
I stedet tilbyder vi:
- Intern scoutuddannelse - Lær om scouting, talentidentifikation og klubbens analysemetoder.
- Erfaring i et professionelt miljø - Bliv en del af en ambitiøs klub med en klar identitet og klare udviklingsmål.
- Mulighed for video-scouting - Stillingen kræver ikke bopæl i København, da scouting kan foregå via videoanalyse.
- Netværk og indblik i branchen - Opbyg kontakter og få en forståelse for scouting på højt niveau.
- Et 1-årigt trainee-forløb - Ideelt for dig, der ønsker at opbygge erfaring og kompetencer inden for scouting.
- Et certifikat - Et certifikat som bevis på fuldførelse af 12 måneders scoutuddannelse.
Hvem er du?
- Du har en stor passion for fodbold og en naturlig interesse i spillerudvikling.
- Du er analytisk stærk og har en god forståelse for spillet.
- Du har mulighed for at arbejde selvstændigt med videoanalyse og rapportering.
- Du er villig til at deltage aktivt en gang i måneden i klubbens 12 måneder lange scoutuddannelse, sideløbende med +5 timers scouting i ugen.
I B.93 kæmper vi hver dag for at spillere fra U-5 til førsteholdene, fra målvogter til angriber, skal opleve at spille på et hold og via en stil som hylder et offensiv udtryk.
Det er der, vi mener, at begejstringen og spilleglæden er størst.
Vi vil således hellere udfordre og drible en gang for meget end en gang for lidt. Hellere give folk en chance for meget end en chance for lidt. Vi vil langt hellere vinde 4-3 end 2-0. Vi tror på et kollektiv af individualister, hvor hver eneste spiller byder ind med spidskompetencer, som sættes på spil i holdets tjeneste.
Så brænder du ligesom os for offensiv fodbold? Har du en skarp analytisk sans og lyst til at bidrage og udvikle dig inden for scouting?
Så har du nu muligheden for at blive en del af, få indflydelse på og præge et professionelt miljø i en af Danmarks mest traditionsrige klubber, hvor vi netop har taget hul på opbyggelsen af en scoutingenhed.
Lyder det som noget for dig?
Tryk på linket her for at vide mere.
Har du spørgsmål, er du ligeledes velkommen til at kontakte klubbens rekrutteringsansvarlige Jonas Hansen på mail Joha@b93cph.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!