Kamp
Referat

B.93 –
— B.93

Fuld tid

-
-
Emeka Nnamani solgt til Kalmar FF

Emeka Nnamani solgt til Kalmar FF

Efter halvandet år på Østerbro tager Emeka Nnamani nu turen over Øresund til svenske Kalmar FF, da vi har indgået en aftale med klubben om transferen af Emeka.

Resultat: -
Spillested:
Dato:
Tilskuertal:

B.93 har solgt Emeka Nnamani til den svenske topklub i Superettan, Kalmar FF.

Emeka kom til Østerbro i vinteren 2024 fra Nykøbing FC og fik sin debut i årets første kamp i 2024 – hjemmekampen mod Næstved i 1. division. Siden da blev det til 36 kampe i den hvide trøje, ni scoringer og seks assists, inden turen nu går videre til næste skridt i karrieren.

Salget er første gang i klubbens historie, at vi både har købt en spiller og derefter solgt ham videre. Det kommer også vores gode venner i Nykøbing til gode. På den måde viser vi i B.93, at vi kan tiltrække talentfulde spillere, løfte dem og sende dem videre til en større scene.

BESTYRELSESFORMAND I B.93 COPENHAGEN APS, LARS LÜTHJOHAN, UDTALER

- ⁠Emeka er et godt eksempel på det, vi gerne vil som klub. Vi hentede ham ind med en plan om at udvikle hans potentiale, og det er lykkedes i tæt samarbejde mellem trænerteamet og Emeka selv.

- Vi føler os samtidig godt besat på positionen og ser frem til at se dem træde mere frem.

- Emeka ønskes held og lykke i Kalmar, og der skal lyde en stor tak for hans indsats, mens han har været hos os.

EMEKA NNAMANI UDTALER

- Jeg har virkelig nydt min tid i B.93 og sat stor pris på alle de gode mennesker, der er i klubben hvor flere er blevet til gode venner.

- Da jeg kom til klubben, blev jeg hurtigt skadet og var ude i en længere periode, men med hjælp og støtte fra staben kom jeg tilbage i god form og har siden kunnet bygge videre på mit spil.

- Siden min ankomst har jeg set flere af mine holdkammerater og venner tage det skridt, jeg tager nu. Det styrkede min tro på, at B.93 var det rigtige sted for mig, så jeg kunne opnå det samme, som jeg gør i dag.

- Jeg vil gerne sende en særlig stor tak til klubbens fans, der altid står bag os spillere.

- Jeg håber, de har nydt at se mig spille for dem og klubben, og jeg glæder mig til at tage en ordentlig afsked med dem i aften i Sundby Idrætspark.

Vi ønsker Emeka alt det bedste i Kalmar og siger tak for indsatsen i B.93!

Foto: Kasper Lund Hansen.