Kamp
Referat

B.93 –
— B.93

Fuld tid

-
-
Emil Møller og Fisnik Isaki forlænger

Emil Møller og Fisnik Isaki forlænger

Stor tak for indsatsen til Søren Sørensen. Tillykke med forlængelserne til Fisnik og Emil og den officielle indlemmelse i truppen for Gustav Højbjerg.

Resultat: -
Spillested:
Dato:
Tilskuertal:

Emil Møller har spillet 17 kampe i efteråret. Emil spillede i FCK som ungdomsspiller, som bl.a. indbragte DM-guld i U19-rækken og en titel som pokalvinder.

Emil Møller debuterede i den anden kamp i 1. division (NordicBet-ligaen) for B.93. Det var udekampen mod FC Helsingør. Emil Møller er 180 cm høj og blev som U17-spiller omskolet fra midterforsvaret til højre back. Han spiller med stor energi og et ganske imponerende løbepensum.

Emil Møller har skrevet med B.93 frem til sommeren 2025.

Fisnik Isaki har indtil videre opnået 11 kampe, og scoret tre mål. Fisnik Isaki er født i Albanien.

Han spillede i FC København som ungdomsspiller, tog derfra til AaB, og var senior da han skiftede til  B.93. Fisnik debuterede på det nordmakedonske U23-landshold i 2023.

Fisnik Isaki har sat sin signatur på en aftale til sommeren 2026.

Sportsdirektør Martin Møller Jensen udtaler

- Både Fisnik og Emil har vist sig rigtig flot frem i NordicBet Ligaen i efteråret, og vi er derfor rigtig glade for at have forlænget aftalerne med de to talenter.

- Samtidig siger klubben farvel til Søren Sørensen, der grundet familieforøgelse har ønsket at træde et skridt ned.


- Søren har været en kæmpe del af den succes, vi har bygget op de sidste par år. Han er en ægte klubmand, som vi ønsker al mulig held og lykke og forhåbentlig på gensyn en dag.

Søren Sørensen spillede fire kampe i efteråret 2023. Sørenhar spillet 76 kampe for B.93 og lavet tre mål. Søren Sørensen var U19-spiller, da han som 19-årig fik sin debut på 1. holdet i udekampen mod Vanløse.

Vi ønsker Søren god vind fremadrettet.

Samtidig kan klubben meddele, at Gustav Højbjerg officielt er indlemmet i truppen. Han får nr. 21.

Gustav blev som 18 årig, mens han spillede på U19-holdet, indkaldt til 1. holdskampen 15. oktober 2022 på Østerbro Stadion mod topholdet Esbjerg og fik debut, da han i det 80. minut afløste Rasmus Brodersen på venstre back. Gustav har siden været med inde over truppen og trænet med.
 
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto: Christian Midtgaard.