Kamp
Referat

B.93 –
— B.93

Fuld tid

-
-
Fisnik forlænger til 2028

Fisnik forlænger til 2028

Han blev kåret til årets unge spiller i klubben efter et fornemt forår, og nu kan vi fortælle, at vi har indgået en kontraktforlængelse med Fisnik Isaki, der har skrevet under på en ny kontrakt, der løber frem til sommeren 2028.

Resultat: -
Spillested:
Dato:
Tilskuertal:

Fisnik Isaki har sat sin underskrift på en ny aftale med B.93, som løber frem til sommeren 2028.

Den 22-årige offensivspiller vendte i sommeren 23’ retur til B.93, hvor han i sin tid startede fodboldkarrieren som femårig tilbage i 2008. 

Siden returen til barndomsklubben har Fisniks præstationer i klubben skaffet ham både udtagelse og spilletid på det nordmakedonske U21-landshold, alt imens han har udviklet sig til en vigtig del af førsteholdstruppen.

I foråret satte Fisnik en stor streg under sit fornemme fodboldhalvår i vores 5-0 sejr over Hobro, hvor Fisnik ikke blot opnåede titlen som 50 kampsjubilar for B.93. Han scorede også et af målene og blev kåret til man of the match i samme omgang.

Administrerende direktør i B.93 Copenhagen ApS, Christian Engell, udtaler:

- Vi er rigtig glade for at have forlænget aftalen med Fisnik i yderligere to år. Særligt i foråret har han vist, hvor stort et potentiale han har, når han folder sig ud. Aftalen giver ham nu ro til at fortsætte denne udvikling.

- For vores klub er det typer som Fisnik, der kendetegner vores DNA om at være offensive og udfordrende med og uden bold. Fisnik elsker det offensive spil og kan ikke lade være med at udfordre. Og nu er han godt i gang med også at få lagt på i den defensive del af vores spil - presspillet.

- Når man kobler det sammen med, at han har en god fysisk pakke, vil han kunne være en trussel for modstanderne i +90-minutter. Vi ser meget frem til Fisniks fortsatte bidrag til holdet og til klubben.

Fisnik Isaki Udtaler:

– Det her er en klub med stærke værdier. Det er også klubben, hvor jeg begyndte at spille fodbold som 5-årig, og det betyder selvfølgelig meget for mig at være i klubben, hvor det hele startede.

– Jeg har fundet mig en god plads på holdet, der er nogle dygtige spillere og en god træner. Og matchet er for mig at se rigtig godt. For jeg føler mig tryg her, og jeg glæder mig til at møde ind på Svanemøllen hver dag.

- Især efter Lo trådte til, hvor jeg har fået chancen og mærket, at han har tillid til mig. Han har givet mig muligheden, og jeg føler selv, jeg har grebet den. Det har selvfølgelig også haft noget at sige for, at vi er blevet enige om at fortsætte samarbejdet.

Fisnik har udover sin tid i B.93 også en tid som ungdomsspiller bag sig i FC København og AaB. Siden da er Fisnik nået op på 54 kampe med seks mål til følge i B.93.

Foto: Jeppe Wermuth.