Kamp
Referat

B.93 –
— B.93

Fuld tid

-
-
Kristaps Grabovskis er ny 93’er

Kristaps Grabovskis er ny 93’er

Vi har skrevet en treårig kontrakt med 20-årige Kristaps Grabovskis, der kommer til klubben med erfaring fra Rapid Wien og RB Leipzig.

Resultat: -
Spillested:
Dato:
Tilskuertal:

B.93 har skrevet kontrakt med den 20-årige lettiske offensivspiller Kristaps Grabovskis, som tiltræder i klubben med omgående virkning på en fri transfer.

Den teknisk stærke og kreative spiller har sat sin signatur på en 3-årig aftale, der løber frem til sommeren 2028.

Christian Engell, Administrerende Direktør i B.93 Copenhagen ApS udtaler:

- Kristaps er en spiller, der tidligt i sin karriere har vist top-potentiale med udgangspunkt i hans tekniske kunnen og høje spilintelligens. Samtidig har han været forbi nogle miljøer i en ung alder, hvor kravene er tårnhøje, og hvor han har fået lagt tempo i sit spil og ikke mindst et stærkt og modent mindset for sin alder. 

- Det er man ikke i tvivl om, når man møder ham. Jeg kender Red-Bull skolen ret indgående og netop den dynamik, som Kristaps er opdraget med, vil vi gerne tilføje til vores i forvejen stærke trup. Så det er en spændende signing for os, som vi ser frem til at bringe i spil og udvikle videre på i en dansk kontekst.

Kristaps kommer til Østerbro efter at have været forbi klubber i Tyskland og Østrig. Som blot 16-årig blev han en del af RB Leipzigs fodboldakademi, hvor han gennem flere år spillede en ledende rolle på klubbens ungdomshold.

Efter opholdet i Leipzig gik rejsen videre til Rapid Wien, inden han i den seneste sæson vendte hjem til Letland og barndomsklubben FS Metta i den bedste række, Virsliga, hvor han fik fast og værdifuld spilletid, og desuden på det seneste har været i A-landsholdets bruttotrup.

Kristaps Grabovskis udtaler:

- Det føles virkelig godt at blive en del af klubben, og jeg kan allerede mærke, at der er noget helt særligt over klubben for bare det at træde ind på træningsanlægget og se omgivelserne.

- Det er gammeldags, men på den gode måde, for det er tydeligt, at der er masser af historie i B.93, der går helt tilbage til 1893 med 9 danske mesterskaber til følge.

- Jeg har hørt om det værdisæt, der er i B.93, og jeg elsker, at klubben har kærlighed som sin kerneværdi. Det giver en vis tryghed som ny spiller, og så glæder jeg mig til at komme i gang og blive en del af holdet frem mod den nye sæson.

Velkommen til Østerbro, Kristaps!

Foto: Jeppe Wermuth