Kamp
Referat

B.93 – HB Køge
HB Køge — B.93

Fuld tid

1-0 Erkan Semovski (16'); 1-1 Sebastian Clemmensen (32'); 1-2 Sebastian Clemmensen (34'); 2-2 Jafar Arias (straffe, 49'); 3-2 Silas Hald (51'); 4-2 Erkan Semovski (56'); 4-3 Nicolaj Thomsen (71'); 5-3 Youssef Dhaflaoui (90+1')
3-5
5-3
Målfest endte i nederlag til HB Køge

Målfest endte i nederlag til HB Køge

Sebastian Clemmensen bragte B.93 foran 2-1 med to hurtige scoringer efter en halv times spil, men HB Køge kom tilbage inden Nicolaj Thomsen reducerede i 2. halvleg.

Resultat: 3-5
Spillested:
Capelli Sport Stadion, Køge Idrætspark
Dato:
12/4/2024
Tilskuertal:
1471

Der er garanti for mål i massevis, når B.93 og HB Køge møder hinanden i denne sæson. Fredag aftens opgør blev ingen undtagelse, men desværre blev det for første gang i tre forsøg til en sejr til sjællænderne. Trods ’93-føring i første halvleg endte det med en 5-3 sejr til hjemmeholdet.

Det har hidtil været målrigt, når HB Køge og B.93 har mødt hinanden i NordicBet Ligaen i denne sæson. Hvem husker ikke 7-1 sejren i august sidste år, og 3-1 i Vanløse Idrætspark i marts var der heller ikke noget i vejen med?

Som B.93’er måtte man dog hele følelsesregistret igennem denne halvkølige fredag aften, men desværre endte det uden point på kontoen.

Først bragte den nordmakedonske U21-landsholdsspiller Erkan Semovski sit hold foran på en ripost, da Michael Falkesgaard ikke kunne holde et skud fra veteranen Mike Jensen. Da var der spillet et kvarter, men yderligere 15 minutter henne i halvlegen, begyndte gæsterne at røre på sig.

En tilfældig chance til Sebastian Clemmensen efter en flot dribletur af Osman Addo blev omsat til scoring, og så oplevede B.93’erne deres bedste periode i kampen.

For blot tre minutter senere kunne samme Clemmensen fordoble både sin og sit holds målhøst, da han profiterede af noget så flot og sjældent som et langt drev og en knivskarp dybdebold af midterforsvareren Abdullah Iqbal.

Formstærke Clemmensen har nu scoret tre mål i de seneste to kampe og i alt seks træffere i indeværende sæson.

Tanken fyldt med selvtillid ved pausen

Med både føring og tanken fyldt med selvtillid kunne de til lejligheden rødklædte gæster gå til pause på dommer Sebastian Friis Aagerups foranledning.

Men starten på anden ombæring må have føltes som at blive kørt over af en damptromle for de stakkels B.93’ere.

I løbet af 11 minutter efter sidebyttet var stillingen således ændret fra pauseføring og håbet om den første sejr i nedrykningsspillet, til en veritabel knock-out.

Tre hurtige fuldtræffere fra henholdsvis Jafar Arias på straffespark, Silas Hald og igen Erkan Simovski vendte i den grad kampen på hovedet for gæsterne.

Men hvad ville B.93 være uden Nicolaj Thomsen? Klubbens største profil de seneste to sæsoner formåede stik mod alle odds at bringe både spænding og håb tilbage til Østerbro-klubben, da han dykkede ned i Emil Christensens fint forlængede hovedstød på Jeppe Erenbjergs hjørnespark og headede reduceringen til 3-4 ind.

Da resterede der omkring 20 minutter, så der var god tid til at jagte en sensationel udligning.

Det helt store comeback udeblev dog, og i stedet var det ironisk nok den tidligere B.93’er Youssef Dhaflaoui, som efter blot et par minutter på banen afgjorde tingene i tillægstiden, da han flugtede bolden højt op i målet, utageligt for for Michael Falkesgaard i målet.

Dermed står B.93 noteret for et point efter de første tre kampe i Kvalifiikationsspillet. Der er mulighed for revanchei de to næste opgaver, som er hjemmekampe på Østerbro Stadion mod henholdsvis Næstved Boldklub og AC Horsens.

Cheftræner Kim Engstrøm udtaler

- Vi er ærgerlige over, at vi ikke får de tre point med hjem til Østerbro fra Køge.

- Vi får scoret to gode mål i første halvleg. Udover det har vi to store chancer, hvor vi er alene med målmanden. Så allerede inden pausen skal vi føre med mere end det ene mål.

- Sebastian skal score til 1-3 et minut inde i anden halvleg. Så ville Køge formentligt være punkteret.

- I stedet kommer vi bagud 4-2 på under 10 minutter i en periode, hvor vi desværre laver et par personlige fejl.

- Det bliver kampafgørende. Mål ændrer momentum i kampene. Det blev desværre udslagsgivende fredag aften. at vi ikke får lukket kampen til 1-3.

- Det var et ærgerligt nederlag, der gjorde ondt, for vi havde muligheden for at tage alle tre point.

- Nu glæder vi os til at komme tilbage til Østerbro Stadion næste fredag og få givet vores fantastiske fans en fredagsfest på Terrassen.

- En kæmpe tak for opbakningen i Køge, selv efter kampen. Det sætter vi meget stor pris på. Vi håber at betale tilbage på fredag til jer alle.

Tillykke med debuten til Thomas Basbøll Nielsen i dagens kamp.

B.93 på sociale medier

Følg klubben på X, Facebook, Instagram og YouTube.

Husk at abonnere på B.93's YouTube kanal, så får du notifikationer når der er nye B.93 TV videoer.

Fra kampen i Køge kan du se pre-match interview med cheftræner Kim Engstrøm og B.93 TV fra opvarmningen.

HOLDET PÅ BANEN

Michael Falkesgaard

Emil Møller (ud 83')
Abdullah Iqbal
Emil Christensen
Daniel Thøgersen (ud 83')

Niels Morberg (ud 83')
Nicolaj Thomsen

Jeppe Erenbjerg

Tobias Blidegn (ud 61')
Osman Addo (ud 69')

Sebastian Clemmensen

PÅ BÆNKEN

Aris Vaporakis
Ryan Johnson Laursen
Osvald Gabriel Søe
Sebastian Kroner (ind 83')
Fisnik Isaki (ind 61')
Andreas Heimer (ind 83')
Gustav Højbjerg
Magnus Bøttker (ind 69')
Thomas Basbøll Nielsen (ind 83')

Kampreferat: Henrik Hvillum.
Fotos: Christian Midtgaard.