%202.png)
%202.png)
Opdatering på sæsonkort og billetsalg
Sæsonkortet til efteråret 2025 er nu klar til salg, og det samme er billetterne til vores første hjemmekampe i Sundby Idrætspark.
Vi har kæmpet for at komme hjem, og det gør vi stadig, når nu vi åbner op for den kommende sæson.
Vi havde håbet at være tilbage på Østerbro Stadion, men som alle ved, bliver sæsonen 2025/26 sparket i gang på vores midlertidige hjemmebane i Sundby Idrætspark.
Men det ændrer ikke på ambitionerne, og det ændrer ikke på den betydning, I har for os.
Vi lancerer derfor et efterårssæsonkort til 350 kroner, der giver adgang til alle B.93-hjemmekampe i Betinia Ligaens efterårssæson 2025.
For Sundby er ikke Østerbro, og det ved vi godt.
Derfor er prisen sat derefter - som et plaster på såret, men også som en invitation. For vi ønsker at fastholde den opbakning og stemning, vi kender fra Østerbro, og tage den med os til Sundby Idrætspark.
Sæsonkort og enkeltbilletter til de første par kampe er blevet salg til salg via billet.b93.dk.
Sæsonkortet er elektronisk og tilknyttet din personlige bruger som en QR kode.
Og som en ekstra tak til jer, der bakker op, så får alle, der køber sæsonkort, 30 procent rabat på vores nye hjemmebanetrøje til sæsonens første hjemmekamp mod Hillerød Fodbold den 1. august.
Sådan kommer du i gang
Ny bruger på billet.b93.dk
- Tryk "Opret konto" øverst til højre inde på billet.b93.dk
- Indtast din mail og dine oplysninger
- Læs og acceptér handelsbetingelserne
- Tryk "Opret konto" nederst
Tidligere bruger fra boldbillet.dk
- Tryk "Log ind" øverst til højre
- Tryk "Glemt password"
- Indtast den mail du brugte på boldbillet.dk
- Vælg nyt kodeord og log ind
- Indtast betalingsoplysninger
Allerede oprettet og klar
- Log ind på billet.b93.dk
- Læg sæsonkort og billetter i kurven
- Gennemfør dit køb
Vi glæder os til at se jer i Sundby. Og vi glæder os endnu mere til at komme hjem.
Foto: Jeppe Wermuth.