Kamp
Referat

B.93 –
— B.93

Fuld tid

-
-
Osvald Søe forlænger til 2028

Osvald Søe forlænger til 2028

Vi har indgået en kontraktforlængelse med vores 20-årige stoppertalent Osvald Søe, der har skrevet under på en kontrakt til sommeren 2028.

Resultat: -
Spillested:
Dato:
Tilskuertal:

B.93 og Osvald Gabriel Søe har papir på hinanden de næste tre år.

Den 20-årige midtstopper har underskrevet en kontraktforlængelse, der løber frem til sommeren 2028.

Osvald er trods sin unge alder allerede en integreret del af førsteholdets anførergruppe og har med 33 førsteholdskampe og enkelt scoring for B.93 allerede tiltrukket sig opmærksomhed andre steder end internt i klubben.

Sidste år blev det til kampe for U19-landsholdet, og med sin fysik, teknik og rolige tilgang til spillet er han én af dem, der peger fremad for både land og klub.

Vi er glade for, at både klub og spiller nu har ro til at sætte et vigtigt aftryk i den kommende sæson.

Administrerende direktør i B.93 Copenhagen ApS Christian Engell, siger

– Osvald er i B.93 regi et toptalent. Han er høj, hurtig, atletisk og stærk på det fysiske område og har dertil god teknik, overblik og spiller med begge ben.

- Når man så samtidig har hovedet skruet godt på og er en holdspiller, så er mange forudsætninger på plads for at kunne ende på en høj hylde.

–  Det har vi også allerede set snit til mod f.eks. OB i sidste sæson, og i fredags mod Lyngby og nu handler det bare om for Osvald at lægge på skridt for skridt, som han har gjort hidtil.

– For B.93 er forlængelsen med Osvald mere end blot en kontrakt. Det er et vidnesbyrd om det udviklingsmiljø, klubben har opbygget gennem de seneste år, med mange dygtige mennesker fra akademi til førstehold og en god sammenhængskraft.

- Et miljø, der kan tiltrække og fastholde spillere med potentiale til meget mere end landets næstbedste række.

Osvald Gabriel Søe siger

– Først og fremmest er det jo et godt projekt, vi er i gang med. Jeg har været i klubben i en del år nu og har fulgt udviklingen både på og uden for banen. Det er en udvikling, jeg gerne vil være en del af, og jeg håber, jeg kan være med til at løfte klubben til nye sportslige højder.

– Jeg ser frem til at spille en masse og vise, hvad jeg kan. Mit mål er at bide mig mere fast i startopstillingen.

- Sidste år spillede jeg ikke så meget, som jeg havde håbet på, fordi jeg døjede med skader. Men nu er jeg i topform og klar til at vise, hvad jeg kan – for fansene, for truppen, for Lorentzen og også for mig selv.

– Klubben er et sted, hvor jeg hver dag siden jeg startede som 16-årig, har trådt ind og nydt at være en del af B.93. Lige fra min tid på akademiet til nu, hvor jeg er en del af førsteholdstruppen.

- Jeg vil næsten sige, at det er det sted, jeg har været gladest for at spille fodbold.

Foto: Jeppe Wermuth.