Kamp
Referat

B.93 –
— B.93

Fuld tid

-
-
Slå på tromme for B.93 – forbud sat på pause i Sundby

Slå på tromme for B.93 – forbud sat på pause i Sundby

Efter B.93’s klage er forbuddet mod trommer og megafoner i Sundby Idrætspark midlertidigt ophævet. Kommunen vil nu foretage yderligere undersøgelser, før der træffes en endelig beslutning.

Resultat: -
Spillested:
Dato:
Tilskuertal:

I august indførte Københavns Kommune et forbud mod brug af trommer og megafoner til B.93’s hjemmekampe i Sundby Idrætspark. Klubben indgav efterfølgende en klage, da man var uenig i begrundelsen for forbuddet og undrede sig over, at netop B.93 som den eneste klub i Sundby Idrætspark blev ramt.

Klagen har ført til, at kommunen nu har sat forbuddet på pause, mens der gennemføres nye undersøgelser. Det betyder, at vores fans igen kan slå på tromme for B.93 allerede til næste hjemmekamp i Sundby Idrætspark.

Christian Engell, administrerende direktør i B.93 Copenhagen ApS, udtaler

- Vi har selvfølgelig været nødt til at klage over forbuddet, fordi vi grundlæggende er uenige i begrundelsen.

- Det virker også skævt, at vi som den eneste af klubberne med hjemmebane i Sundby Idrætspark er blevet pålagt et forbud.

- Samtidig er det en principiel trussel mod fankulturen i Danmark, hvis den slags forbud begynder at danne præcedens.

- Vi har hele tiden været indstillet på at tage hensyn til lokalområdet og naboerne, og det er vi fortsat dedikeret til.

- Men fodbold uden lyd og liv mister noget af sin sjæl – og derfor er vi meget glade for, at trommer og megafon nu er tilbage i Sundby.

Det er vigtigt at understrege, at pausen kun gælder i Sundby Idrætspark. I Vanløse Idrætspark til vores kvindeholds kampe er forbuddet fortsat gældende.

B.93 opfordrer alle til at give den fuld gas til de kommende hjemmekampe – allerede på fredag mod Aarhus Fremad og igen onsdag 24. september mod Brøndby i pokalturneringen, hvor vi ser frem til en magisk pokalaften i Sundby Idrætspark.

Billetter til fredagens kamp kan du hente her, mens billetter til pokalkampen vil blive frigivet snarest.

Foto: Jeppe Wermuth.