Kamp
Referat

B.93 – ASA Fodbold
ASA Fodbold — B.93

Fuld tid

1-0 Malene Yde Hedegaard (16'); 2-0 Benedicte Moss Rasmussen (27'); 3-0 Maria Denius (45')
0-3
3-0
Svær kamp i Aarhus

Svær kamp i Aarhus

Nu venter en spændende og svær pokalkamp hjemme mod F.C. København på onsdag - og der er gratis adgang. Kick-off er kl. 18:00 i Vanløse Idrætspark.

Resultat: 0-3
Spillested:
ASA Grounds
Dato:
30/8/2025
Tilskuertal:

B.93 var lørdag i Aarhus for at følge op på det fremragende start på sæsonen, der har budt på en sikker sejr i 1. runde af Kvindepokalen, en 4-2 sejr ude over Esbjerg fB og en helt forrygende 4-3 sejr efter et drama af en kamp hjemme mod AaB søndag 24. august.

ASA Fodbold har på det seneste givet B.93'ere problemer, og dagens kamp blev desværre ingen undtagelse.

Hjemmeholdet fik sat sig på begivenhederne i første halvleg, og B.93'ernes presspil som ellers har fungeret upåklageligt i de første kampe i sæsonen, kom aldrig til sin ret. Det var ASA-kvinderne, der dominerede på bolden.

Efter 16 minutter måtte B.93 målvogter Alma Meier fiske bolden ud af kassen for første gang, da århusianernes Malene Yde Hedegaard satte 1-0 scoringen ind.

Og trængslerne var ikke ovre endnu, for 11 minutter senere kunne Benedicte Moss Rasmussen øge til 2-0. Inden ondt blev til værre lige før pausefløjtet, da hjemmeholdet på ny scorede, denne gang ved Maria Denius, og dermed kunne gå til pause med en komfortabel føring.

Trænerteamet justerede i pausen, og det hjalp. B.93 fik spillet sig til flere chancer,, uden at det dog udmøntede sig i scoringer og denne gang måtte vi gå fra banen uden point.

Holdet skal nu rejse sig hurtigt igen, for allerede på onsdag 3. september venter der et lokal- og pokalbrag af rang, når F.C. København kommer til Vanløse Idrætspark. Der er kick-off kl. 18:00 og gratis adgang for alle.

Vi glæder os til at se rigtig mange på lægterne. Vel mødt.

Cheftræner Christian Falk udtaler

- Det blev en kamp, hvor vi ikke får vores erobringsspil til at lykkes. Og især i første halvleg reagerer vi mere end vi agerer på deres bevægelser.


- Vi møder et dygtigt ASA hold, et af rækkens allerbedste hold. som rammer en god dag, hvor deres bevægelser og fart på bolden gør at vi har svært ved at komme med modsvar.


- Vi kommer til at stresse på bolden, når vi endelig fik erobret den.

- Vi fik ikke vores presspil til at fungere og fastholdt bolden, som ellers har været blandt vores spidskompetencer indtil videre i sæsonen.

- Vi er et ungt hold og der vil være udfald i sæsonen, men vi skal forsøge at minimere dem.


- Vi får ændret nogle ting i pausen og får lukket bedre ned for deres spil og får skabt nogle chancer i anden halvleg. Men alt i alt bliver det en fortjent sejr til ASA Fodbold.


- Vi så måske lidt trætte ud i kampen, men vi skal rejse os hurtigt nu. Vi har en målsætning om at komme i top fire i B-Liga, og i dag mødte vi et af de stærkeste hold.

- Nu ser vi først og fremmest til at spille en fed pokalkamp på onsdag hjemme mod F.C. København og derefter at komme styrket tilbage til en ny særdeles vigtig opgave i B-Liga hjemme mod Østerbro IF lørdag. 


- Vi er klar til udfordringerne, og glæder os.

B.93 PÅ SOCIALE MEDIER

Følg klubben på Linkedin og Instagram.

Husk også at abonnere på B.93's YouTube kanal, så du får notifikationer når der er nye B.93 TV-videoer.

Holdet på banen

Alma Meier

Alexandra Holse
Emilie Ramskov
Cathrine Buccat
Ida Diget

Luna Bruun (ud 46')
Freja Abildå
Clara Stenbæk (ud 46')

Freja Vestfred (ud 77')
Jazmin Issa (ud 88')
Jennifer Einlykke

På bænken

Signe Munk
Emilie Zeeberg
Frederikke Krongaard (ind 46')
Ella Vintersbølle (ind 46')
Kamma Larsen (ind 77')
Emma Drewes (ind 88')

Kampreferat: Alexander Wøhlk.
Fotos: Tobias Kongsvang.