Kamp
Referat

B.93 – AaB
AaB — B.93

Fuld tid

1-0 Rebeka Winther (69')
1-0
0-1
Vigtig sejr i topkampen hjemme mod AaB

Vigtig sejr i topkampen hjemme mod AaB

1-0 sejren sendte B.93 til tops i Gjensidige Kvindeliga Kvalifikaition rækken inden weekendens øvrige kampe.

Resultat: 1-0
Spillested:
Svanemølleanlægget
Dato:
29/3/2024
Tilskuertal:
Ikke oplyst

B.93's bedste kvinder gav sig selv en fin påskegave langfredag, da AaB blev sendt hjem til Nordjylland med et 1-0 nederlag i bagagen.

Holdets særdeles målfarlige spidsangriber Rebeka Winther blev matchvinder i 2. halvleg.

Sejren gjorde at holde fortsatte sin ubesejrede stime fra de tre første kampe i turneringen, hvor det er blevet til to sejre og en uafgjort.

Büsra Barut måtte desværre udgå under opvarmningen, så Malin Schöps kom ind fra start i stedet for.

Vi har fået cheftræner Peer Lisdorf til at sætte ord på kampen.

CHEFTRÆNER PEER LISDORF UDTALER

- Endnu en stærk holdindsats gav vigtig sejr, da vi vandt 1-0 over AaB på et fantastisk langskud af Rebeka Winther.

- Vi forsvarede os godt i mod AaB's fysisk stærke offensive spillere, både i nærkampene hvor Sara Grønhøj og Julie Hemmingsen ofte kom foran angriberne, når AaB forsøgte at spille den langt frem, men også i en-mod-en løbedueller, hvor vores backs Sandra Olabi og Sofie Thrige Andersen fulgte godt med og afviste deres udfordringer.

- Signe Munk i målet afviste AaB afslutningsforsøg med et par redninger og var sikker i sine indgreb i feltet.

- Hun var med sin ro og erfaring god i opspillet forbi deres høje pres, så vi kunne sikre gode betingelser for midtbanens gennembrud, hvor vi især i højre side var gode til at sætte Frederikke Benfeldt Sørensen op til udfordringer mod deres back. Det lykkedes Frikke godt med, så hun kom frem til flere gode indlæg og også fremtvang nogle hjørnespark.

- Hjørnespark havde vi på forhånd snakket en del om godt kunne give mulighed for mål og vi var da også meget tæt på, specielt på Rebeka Winthers flotte hovedstød.

- Rebeka var konstant målsøgende og en farlig trussel mod AaBs mål, hvilket også gav den afgørende scoring på et fantastisk hårdt og velplaceret spark langt udefra efter 69 minutter.

- Tidligere i 1. halvleg lykkedes det også for Rebeka at sende et frispark mod mål, som AaB's keeper ikke kunne holde. Mange på Svanemølleanlægget mente da også at bolden var inde over stregen, men skuddet har været så hårdt at dommeren ikke kunne nå at se det. 

- Heldigvis kom spillerne hurtigt videre og var gode til at holde forkus i den intense kamp. Det er område som vi har talt om og arbejdet med, så vi hele tiden har fokus på dét, som vi selvkan gøre noget ved hver især og løse opgaverne i kampen.

- Spillerne og staben kan nu gå på en lille og velfortjent påskeferie efter en virkelig god start med syv point i de tre første kampe.

- Det er vigtigt at vi nyder det nu, men også vigtigt at vi holder begge ben på jorden og forbereder os 100 % til den næste kamp.

- Tak for god opbakning på lægterne i dag og hav en fortsat skøn påske.

B.93 PÅ SOCIALE MEDIER

Husk du kan følge klubben på YouTube, Twitter, Facebook og Instagram.

Abonnér på B.93's YouTube kanal, så får du notifikationer, når vi lægger nye B.93 TV videoer op.

Fra dagens kamp kan du blandt andet se en stor chance i feltet til Mille Bech, som afværges af AaB keeperen med hjælp fra stolpen, Rebeka Winther eminente afgørendelangskudsmål. stærkt oprydningsarbejde af Julie Hemmingsen i løbeduel. det omdiskuterede frispark fra Rebeka Winther som AaB keeperen ikke kan holde og mange på Svanemølleanlægget så inde og et eksempel på hvordan Frederikke Benfeldt Sørensen og Rebeka Winther konstant truede AaB forsvaret.

HOLDET PÅ BANEN

Signe Munk

Sandra Olabi
Julie Hemmingsen
Sara Grønhøj
Sofie Thrige Andersen

Filippa Høgild (ud 92')
Phiona Nabbumba
Mille Bech (ud 85')

Frederikke Benfeldt Sørensen
Rebeka Winther
Malin Bernt Schöps (ud 65')

PÅ BÆNKEN

Daphine Nyayenga
Jazmin Issa
Caroline Nicolaisen (ind 65')
Resty Nanziri
Maria Slott (ind 92')
Freja Marie Pedersen (ind 85')

Kampreferat: Peer Lisdorf.
Fotos: Christian Midtgaard.