Kamp
Referat

B.93 – AC Horsens
AC Horsens — B.93

Fuld tid

1-0 Patrick Olsen (6'); 1-1 Fisnik Isaki (49'); 1-2 Mikkel Wohlgemuth (90+1')
2-1
1-2
Vital sejr i Horsens

Vital sejr i Horsens

Nicolaj Thomsens hæl-finesse satte udligningen op inden Mikkel Wohlgemuth omsatte et straffespark til sejr i slutminutterne.

Resultat: 2-1
Spillested:
Nordstern Arena Horsens
Dato:
31/8/2025
Tilskuertal:
2.320

B.93 fik en skidt start på den svære udekamp mod det ubesejrede tophold AC Horsens. Et boldtab i opspillet blev straffet øjeblikkeligt. Kirkegaard sendte bolden fladt på tværs til Patrick Olsen, der enkelt kunne sende bolden i nettet fra nært hold.

Kasper Lorentzens tropper fik hurtigt samlet sig efter chokstarten og styrede første halvleg rent spillemæssigt. Men når det gjaldt om at skabe chancer, var Den Gule Fare farligst. Både Sebastian Pingel og Frederik Brandhof havde gode hovedstødsmuligheder midt i halvlegen, men begge gange strøg bolden over mål.  

Fire minutter før pausen indtraf imidlertid en hændelse, der fik betydning for resten af kampen. B.93 ville tage et hurtigt indkast, men midterforsvareren Sebastian Hausner tjattede bolden væk. Da Hausner allerede bar rundt på en advarsel, måtte han tidligt i bad med sit andet gule kort.
 
Og B.93 kunne gå til pausen bagud med 0-1, men med visheden om, at der ventede en halvleg med overtalsspil.  

Fra anden halvlegs start trak David Nielsens ti mand sig langt tilbage på banen i håb om at forsvare den spinkle føring.

Egentlig ikke nogen dårlig taktik, for 93'erne har tidligere haft problemer med at nedbryde hold, der parkerer bussen foran eget mål. Men de hvidtrøjede fra Østerbro til opgaven med tempo- og fantasifuldt spil, der hurtigt fik lirket den gule bus op.

Allerede tre minutter efter pausen slap Fisnik Isaki alene igennem efter forrygende et-to-spil med Nicolaj Thomsen. Med en sikker førstegangsafslutning bragte Isaki balance i regnskabet.

Efterfølgende havde B.93 flere gode muligheder for at bringe sig front mod det decimerede Horsens-mandskab, der fortsat kun koncentrerede sig om at forsvare.

Nicolaj Thomsen var tæt på med en fiks hælafslutning efter smukt oplæg fra Roni Arabaci. Og Carl Björk fik en lige så stor mulighed tæt under mål efter forarbejde fra en kurende Nicklas Mouritsen på baglinjen. Men begge gange viste Delac i Horsens-målmand sin reaktionsstyrke.

I en hektisk slutfase, hvor temperamenterne kogte og advarslerne fløj til højre og venstre, var det 93'erne, der bevarede køligheden i de afgørende situationer.

Indskiftede Adam Ahmad driblede i venstre side af hjemmeholdets straffesparksfelt og endte med at blive fældet. Klokkeklart straffespark, som en anden indskifter, Mikkel Wohlgemuth, tog sig af. Selv om Delac kastede sig til den rigtige side, var Wohlgemuths spark for hårdt og velplaceret til at han kunne nå ud til bolden. Et minut inde i overtiden havde B.93 bragt sig i front.

Selv om Den Gule Fare naturligvis satsede hele butikken i de resterende seks minutters overtid, kom de aldrig for alvor i nærheden af en udligning.

Dermed kunne B.93 juble over en stærk sejr over et tophold i en helt andet økonomisk liga end os. Vist fik udvisningen betydning, men det var i høj grad et flot spillende 93-holds fortjeneste, at kampen blev vendt til sejr.

Næste kamp

2. runde i pokalturneringen ude mod AB er næste officielle opgør. Lokalbraget i pokalen spilles på Gladsaxe Stadion tirsdag 9. september kl. 18:00. Find din billet her.

Inden da spiller holdet træningskamp mod FC Midtjylland hjemme på Svanemølleanlægget nu på onsdag 3. september kl. 11:00. Der er gratis adgang.

Cheftræner Kasper Lorentzen udtaler

- AC Horsens kommer ud og lægger det tryk som de gerne vil lægge på deres hjemmebane og for at skabe kampen. Det får de udbytte af.


- Men jeg synes som første halvleg skrider frem, så bliver vi mere og mere spilstyrende. De har selvfølgelig stadig deres indlægsspil og deres fysik, men jeg synes ikke de kan holde det tempo gennem kampen.


- Det giver os mere overtag. Jeg mangler dog lidt af vi har lidt mere kvalitet, når vi har bolden meget på deres banehalvdel, som vi ellers havde trænet i ugen op til. Jeg mangler også en lille smule mere løssluppenhed i den fase.

- Det på grund af vores overtag i spillet og pres på dem, at de får mange advarsler. Det frustrerer dem og de bruger nogle tricks til at stoppe os, som ikke holder i dommerbogen. Og heldigvis er dommeren modig nok til at straffe det.


- Så jeg mener det var fuldt fortjent. Og sådan som vi havde fået fat, så mener jeg det havde været samme kampbillede i anden halvleg om vi så havde været 11 mod 11. Fordi når vi kører på med vores måde at have bolde på, er det svært at hamle op med.


B.93 PÅ SOCIALE MEDIER

Følg klubben på Linkedin og Instagram.

Husk også at abonnere på B.93's YouTube kanal, så du får notifikationer når der er nye B.93 TV-videoer.

MÅL OG HØJDEPUNKTER PÅ 1-DIVISION.DK

Du kan se stats, mål og højdepunkter fra kampen på 1-division.dk.

Holdet på banen

Aris Vaporakis

Ludvig Henriksen
Osvald Søe
Andreas Heimer
Nicklas Mouritsen (ud 71')

Nicolaj Thomsen
Fisnik Isaki (ud 59')
Vito Hammershøy-Mistrati (ud 59')

Roni Arabaci (ud 87')
Carl Björk
Kristaps Grabovskis (ud 71')

På bænken

Frederik Ibsen
Emil Christensen
Julius Voldby
Adam Ahmad (ind 59')
Osman Addo (ind 71')
Muhammad Huzaifa (ind 71')
Tobias Blidegn
Mikkel Wohlgemuth (ind 59')
Yasin Belhadj (ind 87')

Kampreferat: Mads Mazanti.
Foto: Christian Midtgaard.