Kamp
Referat

B.93 – Næstved HG
Næstved HG — B.93

Fuld tid

0-1 Louise Ringsing (straffe, 7'); 0-2 Louise Ringsing (55')
0-2
2-0
Nederlag hjemme mod Næstved HG

Nederlag hjemme mod Næstved HG

Næstved HG tog en 2-0 sejr på Svanemølleanlægget på en dag, hvor cheftræner Rasmus Good ikke var tilfreds med dommerpræstationen.

Resultat: 0-2
Spillested:
Svanemølleanlægget
Dato:
21/10/2023
Tilskuertal:
Ikke oplyst

Ikke den bedste dag på kontoret. Men vi må videre.

Næste opgave er ude mod Ballerup-Skovlunde Fodbold lørdag 4. november med kick-off kl. 11.00.

Cheftræner Rasmus Good udtaler

- Resultatet er som det er og det kan vi ikke brokke os over, fordi vi kunne jo "bare" have holdt nullet og scoret selv. Vi havde rigeligt med muligheder for at score.

- Dét jeg har det svært med er når dommeren er så let påvirkelig og læringen fra i dag er at vi ikke kan lade dommeren styre spillet selv uden at vi blander os.

- Næstved skal have ros, fordi de leverede en Masterclass i hvordan man spiller spillet med dommeren. Trænerne, spillerne og tilskuerne lagde et rigtig godt tryk på ham og det må man sige virkede.

- Næstved dømmer selv et straffespark, hvilket man heldigvis ikke oplever i Kvindeligaen mere, men desværre stadig sker på dette niveau. Næstved har også trænet dette i en længere periode og jeg mener helt oprigtigt at de er meget dygtige til det.

- Vi forholder os afdæmpede især i første halvleg, hvilket gør at vi ikke får særlig mange kendelser vores vej, men vi kunne godt se at vi blev nødt til at blande os, hvis det skulle gå begge veje.

- Jeg synes det er mangel på klasse, når det er en aktiv del af strategien at påvirke tingene i den retning og der kom en ond stemning på banen som resultat af det.

- Det sætter spillets integritet på spil. Jeg elsker når man vinder eller taber på fodboldspillet isoleret, hvor dommeren ikke er i centrum, og trykket fra tilskuere eller bænkene ikke har indflydelse.

- Vi kunne godt tabe denne kamp uagtet dommeren. Vi kunne også vinde den eller spille uafgjort, men jeg er så ked af det på pigernes vegne, at deres tryghed bliver sat på spil.

- Vores keeper bliver sparket i hovedet, uden at der overhovedet er frispark eller spilstop og deres keeper bliver også virkelig ramt hårdt, uden at blive beskyttet af dommeren.

- Frikke bliver sparket ned, som heldigvis ender med udvisning, men vi kunne mærke at spillernes tryghed og helbred blev sat på spil. Det er ærgerligt og jeg vil opfordre til at dommerne beskytter fodboldspillerne på begge hold.

- Spillerne stod sammen og gjorde hvad de kunne, men jeg må indrømme at jeg havde håbet på en kamp med fodboldspillet i centrum i dag og det er et rigtig skidt produkt for 1. Division at dette blev tilladt. Jeg håber ikke at det kan lade sig gøre i Kvalifikationsligaen.

- En meget mørk dag for dansk kvindefodbold, men nu har vi en landsholdspause, hvor vi kan forberede os godt på BSF.

B.93 TV

Se highlights og hele kampen på Næstved HG's YouTube kanal, hvor den blev live streamet.

Holdet på banen

Signe Munk

Leila Moçambique
Freja Løvenfald (ud 65')
Maria Slott
Julie Hemmingsen (ud 64')

Helena Pedersen (ud 64')
Phiona Nabbumba
Mille Bech

Frederikke Benfeldt Sørensen
Rebeka Winther
Jazmin Issa

På bænken

Daphine Nyayenga
Clara Prebensen
Filippa Høgild (ind 64')
Laura Vallentin (ind 64')
Freja Marie Pedersen (ind 65')

Kampreferat: Rasmus Good.
Fotos: Christian Midtgaard.