Kamp
Referat

B.93 – Mjällby AIF
Mjällby AIF — B.93

Fuld tid

1-0 Tammer Bany (26'); 1-1 Jacob Bergström (49'); 1-2 Adam Petersson (65')
1-2
2-1
Nederlag i træningskamp til Mjällby AIF

Nederlag i træningskamp til Mjällby AIF

Det blev til et nederlag på 1-2, da B.93 torsdag 12. oktober mødte Allsvenskan-mandskabet, Mjällby AIF, i en træningskamp i Tingbjerg.

Resultat: 1-2
Spillested:
Tingbjerg Idrætspark
Dato:
12/10/2023
Tilskuertal:
Ikke oplyst

B.93 udnyttede landskampspausen til at vedligeholde formen, da de torsdag eftermiddag mødte svenske Mjällby AIF i en træningskamp i Tingbjerg Idrætspark.

Cheftræner Kim Engstrøm udtaler

- Torsdag spillede vi træningskamp mod svenske Mjällby AIF, der indtager niendepladsen i den bedste svenske række, Allsvenskan, hvor holdet har fire kampe tilbage af sæsonen.

- I foråret var Mjällby i den svenske pokalfinale, hvor det dog blev til et nederlag. Så det var et meget kompetent hold, vi var oppe imod. Mjällby er et fysisk stærkt hold, der spiller direkte, med masser af fysik, dueller og indlæg. Så for os var det en rigtig god testmodstander her i landskampspausen.

- Vi brugte kampen til at få trænet nogle af de elementer af spillet, vi har arbejdet med på træningsbanen de sidste 14 dage. Det var en god anledning at få det testet i kamp.

- Da det ikke var en tællende kamp, blev den også brugt til at spare nogle spillere undervejs, der har været meget på i efterårets program.

- Vi startede kampen meget fint og fik lagt et godt tryk på Mjällby, som stillede i en 3-5-2 formation, hvor de var meget kompakte og lukrerede på omstillinger.

- 1-0-scoringen kom efter et godt oplæg fra Jeppe Erenbjerg, der satte sin direkte modstander, spillede på tværs tæt under mål, hvor Tammer Bany blot skulle sætte foden på til 1-0. Resten af halvlegen fortsatte med os mest på bolden, og vi var yderligere tæt på en enkelt gang.

- I pausen foretog v to planlagte indskiftninger, hvor Jeppe Erenbjerg og Mikkel Mouritz blev byttet ud med Sebastian Clemmensen og Ruben Minerba.

- Blot fire minutter inde i 2. halvleg fik Mjällby udlignet til 1-1 efter et hjørnespark, hvor de kom først på bolden i forreste område.

- Kort efter var Sebastian Clemmensen tæt på at bringe B.93 foran igen efter godt forarbejde fra Ahmed Daghim, men afslutningen gik lige på målmanden, der parerede til hjørne.

- Midt i halvlegen kom Mjällby i front, endnu engang på hjørnespark.

- B.93 forsøgte at komme tilbage i kampen, og endnu engang var Sebastian Clemmensen tæt på med et spark mod det lange hjørne.

- Efter vi er rykket op i 1. division, er vi blevet langt mere attraktive at spille kampe imod, hvilket kampen i dag klart bevidner.

- Så det er en kæmpe cadeau til den fantastiske sæson, vi leverede sidste sæson, hvor vi nu er kommet op på et niveau, hvor fuldtidsklubber fra Sverige og de bedste Superliga-klubber herhjemme spørger til træningskampe imod os. Dette kan vi klart være stolte over.

- For os er disse kampe meget værdifulde. Vi bliver matchet mod nogle meget stærke modstandere, der er vant til at spille på et højere niveau, og et højere tempo end os. De næste to kampe i NordicBet Ligaen er imod AaB og Sønderjyske, der er på nogenlunde samme niveau som Mjällby.

- Vi er ganske fint tilfredse med kampen i dag. Vi prøvede nogle nye ting af såvel defensivt som offensivt med nogle forskellige positioner på holdet.

- Her var der både nogle gode ting og nogle elementer, hvor vi fortsat skal have justeret på tingene. Men alt i alt en meget værdifuld træningskamp her i landskampspausen.

B.93 TV fra kampen

Se Tammer Banys 1-0 mål på stærkt oplæg fra Jeppe Erenbjerg. Og sammendrag med highlights.

Holdet på banen

Michael Falkesgaard

Emil Møller
Emil Christensen
Osvald Søe (ud 75')
Daniel Thøgersen (ud 75')

Niels Morberg
Andreas Heimer (ud 75')

Jeppe Erenbjerg (ud 45')
Mikkel Mouritz (ud 45')
Ahmed Daghim

Tammer Bany (ud 30')

På bænken

Aris Vaporakis
Emmanuel Ogude (ind 30')
Sebastian Clemmensen (ind 45')
Ruben Minerba (ind 45')
Søren Sørensen (ind 75')
Sebastian Kroner (ind 75')
Antonio Bustamante (ind 75')
Gustav Højbjerg
Gustav Frederiksen
Osman Addo
Yasin Belhadj

Fotos: Christian Midtgaard.