Kamp
Referat

B.93 –
— B.93

Fuld tid

-
-
Transfervinduet med sportsdirektør Martin Møller Jensen

Transfervinduet med sportsdirektør Martin Møller Jensen

I forbindelse med transfervinduets lukning har vi haft en snak med sportsdirektør Martin Møller Jensen.

Resultat: -
Spillested:
Dato:
Tilskuertal:

Sommerens transfervindue lukkede 1. september ved midnat (natten til lørdag 2. september), vi har derfor talt med sportsdirektør Martin Møller Jensen om truppens sammensætning, nytilkomne spillere, samt ambitioner for og evaluering af det nu forgangne transfervindue.

HVILKE OVERVEJELSER HAR I MED, NÅR I GÅR IND TIL ET TRANSFERVINDUE IFT. SAMMENSÆTNING AF TRUPPEN?

- Med oprykningen til NordicBet Ligaen er der startet en proces med at definere nye langsigtede mål i vores strategi, da vi har nået 2 ud af 3 mål det seneste år (oprykning til 1. division og 3 stjerner i ungdoms-licenssystemet, webred.). Den proces er vi kun lige begyndt på, men i første omgang har det været vigtigt at sikre, at over 50% af truppen er egne B.93’ere, så vi bevarer kontinuiteten og vores model i NordicBet Ligaen, ligesom vi har haft blik for, at det også skal være realistisk at vores egen-udviklede spillere har mulighed for at få en væsentlig del af spilletiden.

- Samtidig har vi ønsket at tilknytte et par spillere, som kunne bidrage til at løfte niveauet med erfaring og lederskab for vores unge talenter, og supplere Nicolaj og Jakob som støttepunkter for de unge drenge. Det er en grundig proces, fordi man skal passe ind i vores værdisæt og ikke bare være dygtig på banen, men også have interesse i at være forbillede for vores ambitiøse unge spillere, og stadig være sulten på spillet.

HVAD VAR PLANEN VED INDGANGEN TIL VINDUET?

- Vores ambition var at få tre forstærkninger.

- En målmand, og to backs, en til hver side. Med salget af Simon Wæver, som var en afgørende profil og leder i sidste sæson, var det oplagt, at én af de to backs var mere erfaren, og den anden en ung spiller med potentiale. Så har vi selvfølgelig, som alle andre, haft en liste med muligheder på begge sider, og det har udviklet sig undervejs i vinduet.

I FIK TIDLIGT MICHAEL FALKESGAARD OG DANIEL THØGERSEN OMBORG, OG MED RYAN JOHNSON LAURSEN TIL SIDST I VINDUET ER DET VEL TÆT PÅ DEN BALANCE?

- Ja, vi er meget glade for den balance.

HAR I OVERVEJET ANDRE SCENARIER UNDERVEJS?

- Vi har selvfølgelig været nysgerrige på hvilke muligheder, der ville opstå, og vi har også overvejet tilgange længere fremme på banen, men vores vurdering har været, at de unge, vi har i forvejen, både kan være med og har stort potentiale til at udvikle sig i takt med, de får erfaring med rækken, så vi har kun villet rykke, hvis noget ekstraordinært blev muligt.

- Vi har været glade for de præstationer, vi har set i de første kampe, og føler os bekræftet i troen på den stamme, der har båret os op, så derfor holdte vi os ret stramt til den oprindelige plan - også hen mod slutningen af vinduet, hvor der altid opstår muligheder.

I HAR OGSÅ TILKNYTTET FLERE SPILLERE, END DEM DU NÆVNER DER, HERUNDER FISNIK ISAKI, EMIL MØLLER OG SENEST MARCUS ALSTRUP?

- Ja, det er jo nogle af de ting, der opstår undervejs, og med Julius’ ønske om at søge mere spilletid og Benicios mulighed for at blive førstekeeper i Aarhus Fremad, har vi skullet agere i det og har forsøgt at erstatte dem nogenlunde med samme profil og potentiale. I de to tilfælde havde vi ikke lige en direkte afløser klar på U19, som ellers er vores første go-to i de situationer.

- Med Fisnik har vi fået en spændende ung dynamisk 8’er, som også kan dække flere positioner, og som tilfører noget andet end de typer, vi har i forvejen på positionen. Marcus er en ung talentfuld keeper, der både kan tage kampen op med de øvrige på den korte bane, men også med en større mulig upside på den længere bane.

- Da Sebastian Kroner blev skadet i opstarten, betød det, at vi havde brug for ikke bare én, men to højrebacks til truppen. Derfor skrev vi med Emil, en talentfuld ung mand fra FCK’s akademi som stod højt på vores ønskeliste, da det blev muligt i starten af august. Det betyder så også, at når Sebastian er fuldt tilbage, har vi tre højrebacks, men til gengæld kun en decideret venstreback, så alt i alt føler vi, det giver gode muligheder for dem alle fordelt på de to positioner.

HVAD ER SÅ DEN FORELØBIGE KONKLUSION PÅ VINDUET?

- Jeg synes, vi står et godt sted. Vi har fået et par erfarne spillere ind og har forstærket os i toppen, men vi er samtidig lykkedes med at bevare stammen og vores profil undervejs. Vi er landet på 52% af truppen, der er vores egen avl. Vi har i snit spillet med fem "homegrown"-spillere fra start pr. kamp i NordicBet Ligaen, og gennemsnitsalderen i truppen er 23,76 år.

- Jeg synes, spillerne har vist, i de første kampe, at vi hører til i NordicBet Ligaen, så vi er meget fortrøstningsfulde for sæsonen. Der vil altid være lidt udsving, når man skal lære undervejs, men for hver kamp vi spiller, bliver vi en lille smule mere erfarne med det niveau, vi møder. Jeg glæder mig hver uge til at se drengene spille og tage nye skridt på vejen.

Interview: B.93.
Fotos: Christian Midtgaard og Mads Krogh Hansen.