Kamp
Referat

B.93 –
— B.93

Fuld tid

-
-
1. Kvindesenior har haft et godt transfervindue

1. Kvindesenior har haft et godt transfervindue

Seks spillere er kommet til og vi har sagt pænt farvel til fem spillere. Laura Vallentin Pehrson er officielt rykket op fra U19-holdet.

Resultat: -
Spillested:
Dato:
Tilskuertal:

1. Kvindesenior kan se tilbage på et rigtig fint transfervindue. Foruden angriberen Resty Nanziri og ny cheftræner Peer Lisdorf, er fem spillere kommet til.

Desuden er Laura Vallentin Pehrson, der allerede har spillet seks kampe for 1. Kvindesenior som U19-spiller, officielt rykket op.

Vi har fået sportsdirektør Frank Petersen til at sætte ord på tilgangen.

Sportsdirektør Frank Petersen udtaler

- Vi har haft et stille og roligt transfervindue, men også et meget fint vindue.

- Vi har fået suppleret vores gode trup med lige dét, som vi tror vi mangler for at kunne tage det sidste skridt op i Kvindeligaen.

- Vi har fået yderligere fart ind på holdet, tilført gode kreative spillere og god fysik på vigtige pladser.

- Så alt i alt er vi rigtig glade for truppen som den ser ud, og man ved aldrig om der kunne dukke mere spændende op inden turneringsstart.

- Vi håber det bedste for alle de spillere, der forlader os. Vi ses på banen og hvem ved måske igen for B.93 en dag.

Herunder kan du få overblikket over de nye spillere i 1. Kvindesenior og se de spillere, vi siger pænt farvel til i denne omg

Tilgang

Resty Nanziri er kommet til fra Kampala Queens i Uganda, som vi kunne fortælle mellem jul og nytår.

Caroline Nicolaisen er kommet til B.93 fra FC Nordsjælland.

Malin Bernt Schöps er ny spiller i truppen og har senest optrådt for Balleup-Skovlunde Fodbold.

Büsra Barut er kommet tilbage fra sin pause fra fodbolden og tager nu B.93 trøjen på.

Den tidligere Brøndby IF spiller Sandra Olabi er endnu et nyt ansigt i truppen.

Málfríður Eiríksdóttir fuldender kuldet af nye islæt truppen og har taget turen til Østerbro fra islandske Valur Reykjavik.

Vi vil præsentere de nye spillere yderligere den kommende tid. Velkommen til jer alle.

Spillernes numre vil blive opdateret her på hjemmesiden, når de er helt på plads.

Afgang

Vi siger pænt tak for denne gang til følgende spillere:

Helena Pedersen er stoppet, som vi tidligere har meldt ud. Det er endnu uvist, hvor Helena fortsætter karrieren.

Clara Prebensen er ligeledes videre mod nye græsgange uden vi helt ved hvilken klub.

Norah Helsinghoff skal prøve sine målvogtertalenter af i FC Nordsjælland.

Svava Mørk Andersen har valgt at tage en pause fra fodbolden.

Jeanne Studsgård, som er ude med en skade.

Det tegner til at blive en spændende sæson i Gjensidige Kvindeliga Kvalifikation rækken, for slet ikke at tale om Gjensidige Kvindepokalen, hvor Næstved HG venter på udebane i et brag af en kvartfinale allerede lørdag 9. marts kl. 14.00.

Fotos: Christian Midtgaard.